| Medarbejderbladet |
|
Et professionelt medarbejderblad, der benyttes korrekt, styrker både medarbejdernes forståelse for ledelsens valg og tilhørsforholdet til virksomheden. Et medarbejderblad er et af virksomhedens stærkeste medier til at rumme de informationer, som medarbejderne efterspørger. Brug medarbejderbladet, som: • Et fagligt forum til at diskutere virksomhedens servicer. Tanker om medarbejderbladet: • Placering: Redaktionen skal have kontakt til medarbejderne og kunne finde de gode historier rundt om i virksomheden. HR-afdelingen kan være en mulighed. • Økonomi: Hellere et godt indhold end dyrt papir. Kun indholdet får medarbejderne til at læse bladet. • Indhold: En balance mellem ledelsens tanker på de første sider og medarbejdernes ønsker og tanker på de sidste sider. Eksempelvis (kritiske) læserbreve, debatindlæg og aktiviteter. • Redaktionspolitik: Ret til at censurere?, generelle retningslinier og formålet med medarbejderbladet er oplagte punkter til politikken. En kort udgave kan trykkes i bladets kolofon i hvert nummer. • Segmentanalyse: Hvem er læseren?: uddannelse, interesser og jobfunktion. Det kræver indblik i medarbejdernes verden for at kunne skrive målrettet til dem. • Research: Der kan være flere holdninger omkring en given sag, og det er en god idé at få belyst så mange perspektiver som muligt. Det øger også troværdigheden. • Redigering: Hvilke artikler skal med og hvilke skal ikke? Det er ikke muligt at tilfredsstille alle hver gang. • Skrivning: Benyt med fordel de journalistiske kriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation og sensation. Læs mere om kriterierne. • Layout: Layoutet kan fremhæve det mest vigtige, som i et hierarki. Brug billeder af varierende størrelse og brug forskellig størrelse overskrifter. • Distribution: Den trykte form giver den fordel, at medarbejderne kan tage bladet med hjem i stuen, hvor de er mest modtagelige over for information. • Evaluering: Spørgsmål om hvad medarbejderne mener om bladet, og hvordan det kan forbedres. Udskriv konkurrencer for gode forslag til at videreudvikle medarbejderbladet. Læs også om, hvordan du udarbejder et kundemagasin |