| Sydfyns Turistbureau |
|
Tusindvis af turister finder hver sommer vej til Svendborg, og byen der har så uendeligt meget at byde på, summer af liv. Lindegaards fik i 2008 til opgave at udvikle og nytænke det magasin, turisterne får i hånden, når de kommer til byen, eller når de inden ferien planlægger deres besøg i det sydfynske. Vi kastede os med stolthed over opgaven og løste den i samarbejde med Tegnestuen1.dk. Sille Lisby er den stilsikre grafiker, der ud over at være ansvarlig for det grafiske også var med til konceptudvikling. I det tætte samarbejde sikrede vi, at både stil og indhold spiller optimalt sammen. Ud over annoncesalget løste vi den samlede opgave - fra idé til tryk. Siden er turistmagasinet udkommet i både 2009, 2010 og 2011. |