Veterinærsygeplejerskerne kender du måske, hvis du holder kæledyr. Det er de kompetente mennesker, der assisterer dyrlæger og hjælper til på landets dyreklinikker og hospitaler. Som andre faggrupper har de ønsket at have et fælles medie, og det har vi hjulpet dem med.
På vspnet.dk mødes VSP'erne (veterinærsygeplejerskerne). Her er alt fra faglige indlæg til seneste nyt om kurser for faggruppen.
Siden bliver finansieret af sponsorer, der har interesse i at synliggøre sig over for VSP'erne. Sponsorerne har også mulighed for at skrive faglige indlæg, hvor de fortæller om deres produkter, blot artiklerne indeholder relevant viden for VSP'erne.
Veterinærsygeplejerskerne skriver selv en stor del af artiklerne på vspnet.dk - Vid & Sans assisterer redaktionsgruppen med vores journalistiske faglighed, så alle artikler bliver interessante og læsevenlige.
Vid & Sans sender desuden 10 gange om året nyhedsbreve til alle medlemmer af Veterinærsygeplejerskernes Landsklub og andre interesserede. Modtagerne bliver opmærksomme på ny viden på vspnet.dk og VSP'erne får styrket deres faglige sammenhold.
Se resultatet på vspnet.dk
Læs også hvordan vi arbejder med offline medier
|