Vid&Sans var et forskningsbaseret nyhedsmedie, der dækkede hverdagens nyheder med forskningens ekspertise. Vid&Sans udkom fra 1. oktober 2021 til og med 28. april 2023. Alle historier, vi nåede at udgive, er gratis tilgængelige her på siden. Du kan læse mere om visionerne og lektierne fra Vid&Sans i redaktionens afskedsartikel 600 dage i nyhedslaboratoriet.

Redaktionens udvalgte

Skal vi frygte angreb på ukrainske atomkraftværker?

Også Ukraines atomkraftværker er fanget i krigens krydsild. Zaporizhzhia-værket, Europas største, blev for nylig ramt af russisk artilleri. Men hvad er risikoen for, at krigen udløser en atomkatastrofe? Vid&Sans har bedt atomforskeren Bent Lauritzen analysere risikoscenarierne – fra de tilfældige og utilsigtede hændelser til det målrettede totalangreb.

Populære temaer

Dyk ned i Vid&Sans

Den skæve sundhed

Artikelserie, hvor Vid&Sans undersøger nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.

Boghjørnet

Litteraturen fylder sjældent særlig meget i vores samfundsdebatter og samtaler om det, der rører sig lige nu og her. Det gør Boghjørnet noget ved.

Gråt Guld

Vid&Sans har interviewet en række afdøde tænkere, videnskabsfolk, forfattere eller kendisser om et aktuelt emne. Du finder alle interviews her.

Bagom krigen i Ukraine

Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

Kort&Godt

Nogle gange gemmer en historie sig på tværs af landegrænser. Hvor det er nemmest at se ligheder og forskelle på et kort. Du kan finde alle Kort&Godt her.

Nyt fra forskningen

Nyheder fra forskningsverden om alt fra grimme testikler til nye rumteknologier.

Folketingsvalg 2022

Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.

Gastronomisk Tour de France

Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.

Hvor går EU’s grænse?

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Spørgsmål&Svar

Læsernes spørgsmål – besvaret af forskere. Se dem alle her.

Mellemkrigstiden tur/retur

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.

Holdet bag Vid&Sans

Alle som har bidraget til Vid&Sans gennem tiden, både forskere, skribenter og journalister. Klik på hver person, og se hvilke historier de…

FRA ARKIVET:

Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark

I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.

Danmark skal vise vejen væk fra russisk gas

Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.

Spærregrænsen er mere kompliceret end du tror

De mange partier på stemmesedlen har pustet liv i mediedebatten om spærregrænse og stemmespild. Hvilke partier får slet ikke stemmer nok til at komme i Folketinget? Og er stemmerne på disse partier så ikke spildt? Problemstillingen er yderst relevant ved det kommende folketingsvalg, men mindre enkel, end medierne ofte gør den til.

Al mulig grund til panik

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blevet beskyldt for at sprede klimapanik. Men klimaforandringerne er en så akut og alvorlig trussel mod hele vores livsgrundlag, at der er al mulig grund til at lade panikken brede sig, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Menu