Vid&Sans var et forskningsbaseret nyhedsmedie, der dækkede hverdagens nyheder med forskningens ekspertise. Vid&Sans udkom fra 1. oktober 2021 til og med 28. april 2023. Alle historier, vi nåede at udgive, er gratis tilgængelige her på siden. Du kan læse mere om visionerne og lektierne fra Vid&Sans i redaktionens afskedsartikel 600 dage i nyhedslaboratoriet.
Danmarks eneste skoforsker har gravet sig ned i 500 års københavnsk fodtøjsmode, og her er der både skøre modeluner og slemme fodskader.
Iranernes oprør imod sharialov og undertrykkelse vokser, mens præstestyrets modsvar bliver stadig mere brutalt. Ingen af parterne ser ud til at give sig en tomme, og for første gang siden 1979 tegner Irans fremtid helt åben. Iranforsker tegner fire forskellige scenarier for udviklingen og for landets fremtid.
Lynetteholmen og Aarhus Yderhavn er to vidt forskellige anlægsprojekter, men begge havneudvidelser påvirker havmiljøet i voldsom grad. Hovedproblemet er henholdsvis en blokering af frisk, iltrigt vand til Østersøen og en markant påvirkning af habitaterne syd for Djursland.
Her kan du lytte til alle Vid&Sans’ podcast, som vi har udgivet gennem tiden.
Artikelserie, hvor Vid&Sans undersøger nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.
Artikelserie om knaphedskrisen, hvor tomme hylder og priser på himmelflugt måske blot er et symptom på en endnu større krise.
Litteraturen fylder sjældent særlig meget i vores samfundsdebatter og samtaler om det, der rører sig lige nu og her. Det gør Boghjørnet noget ved.
Vid&Sans har interviewet en række afdøde tænkere, videnskabsfolk, forfattere eller kendisser om et aktuelt emne. Du finder alle interviews her.
Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.
Nogle gange gemmer en historie sig på tværs af landegrænser. Hvor det er nemmest at se ligheder og forskelle på et kort. Du kan finde alle Kort&Godt her.
Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.
Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.
Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.
Børn og unge i udsatte familier mangler ikke kun penge. Lavere forventninger til dem og deres uddannelsesmuligheder er måske en afgørende forklaring på, at vi ikke har brudt den sociale arv.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hjernen og nervesystemet. I tredje afsnit fortæller neurolog og overlæge, Melinda Magyari, hvad forskningen ved om, hvorfor så mange i Danmark får sclerose – og hvorfor det primært rammer kvinder.
Lige siden 1960’erne har børn og barnlige sjæle siddet opslugt foran stuens tv-apparat i hele december for at følge årets julekalender og kampen for at sikre den gode jul. De obligatoriske 24 afsnit holder styr på tiden, lyser op i vintermørket og spejler tidens tanker – uanset om julefreden trues af onde nåsåere, finanskrise eller frygten for en usikker fremtid.
Ultralydsscannere er ikke længere forbeholdt specialister på sygehusenes radiologiske afdelinger. Om blot to år kan de blive en del af hverdagen i konsultationen hos landets 3500 alment praktiserende læger. Det kan betyde, at sundhedssystemet kan stille mere præcise diagnoser tidligt i sygdomsforløbet, men rejser samtidig nye krav til de i forvejen pressede konsultationer.
Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.
Arv er en central del af den menneskelige oplevelse og kan fortælle os noget om både fortid, nutid og ikke mindst os selv. Derfor vrimler litteraturen også med arvehistorier, vi kan spejle os i.
